Lidt syd for Fredericia, i den østlige ende af Erritsø, har fra meget gammel tid ligget en gård kaldet Holt, først i nyere tid med navnet Holtegård. Se kortudsnittet på forsiden og det gamle kort nedenfor. Den er sikkert kommet til at hedde Holt fordi den lå i skoven, nær skoven eller dens jord var ryddet skov. Om betydningen af Holt se artiklen Holt stednavne. Så sent som på et luftfotografi fra omkring 1960 ses skov i omegnen af gården. Den forsvandt dog i årene efter, og gården blev jævnet med jorden i 1990’erne. Stedet er i dag parcelhuskvarter. To vejnavne i området er nu de eneste fysiske minder om gården, Holtegårdssvej og Holtebakken.
… Vi har her omtalt en Række Navne, der ender paa Gaard, dels af Typen Bynavn + gaard, dels… Navne paa Gaard med Verdenshjørne foran. Alle disse Navnetyper gaar tilbage til Middelalderen og har hovedsagelig været brugt om Gaarde, der laa i en By. Men der har ogsaa været Byer, hvor der fra gammel Tid, ja bevisligt helt fra Middelalderen, har været en Del Gaarde der er blevet benævnt paa anden Maade, mest efter forskellige Stedsejendommeligheder i Byen. Det er intet Tilfælde, at Egnens største By, Erritsø, har flest af den Slags ældgamle Gaardnavne. Der kan være nogen Rimelighed for, at et Navn som Hovsted gaar helt tilbage til hedensk Tid … Holt nævnes 1479; den udbredte Erritsø-Skik, at en Mand nævnes efter sin Gaard, er allerede optaget, saaledes at han kan nævnes Per Holth – ja der er den største Sandsynlighed for, at denne Per Holths Efterkommere har haft Gaarden i uafbrudt Rækkefølge lige til vor Tid. Udgiveren af den kendte “Lommebog for Landmænd”, Per Holt, er netop født i den samme Gaard.”
Uddrag af J. J. Ravn og Henrik Ussing: “Stednavne i Holmans og i Elbo herreder”. Namn och bygd IV (17-48), 1916
(Her citeret efter http://www.fredericiashistorie.dk/html/stednavne-sogne/Ussing_Ravn_1916.html)
Udgiveren af lommebogen hed nu ikke Per men Peder Holt. Tekst sat med fed af mig (PH).
I ældre kilder om Holt er det ikke altid klart om Holt er et tilnavn, en mand får når han overtager (el. fæster) gården Holt, uanset om han er er født Holt eller noget helt andet. Eller der menes at manden er født Holt, og at det anvendes som slægtsnavn i stedet for eller som supplement til et patronym. I første tilfælde er der ikke nødvendigvis et slægtsskab mellem de Holt’er der løbende bor på gården Holt. I andet tilfælde er det, som bliver bemærket, at Holt fungerer som fast slægtsnavn i hvert fald for den søn, der overtager gården efter sin far. Når man således sagde at mændene på gården “har taget navn efter den”, betyder det ikke at det er en anden slægt. Det er fra far til søn, men de fraviger eller supplerer det ellers normale patronym. Og det er denne betydning, som Ravn og Ussing i citatet siger, der er “den største sandsynlighed for”.
Mere om Iver Andersen Holt, se artiklen: Thuesen i Erritsø
