HOLT-SLÆGTEN ERRITSØ TAULOV

Stamfaderen Hans Pedersen Holt

Hans Pedersen Holt er den Holt, jeg har valgt som “stamfader” til den store familiegruppe Holt fra Erritsø, idet han er den ældste, slægten med rimelig sikkerhed kan føres tilbage til. Han boede på gård nr. 27 (Holt) i 1600-tallets slutning og levede endnu nogle år ind i 1700-tallet. Han er omtalt i flere kilder i perioden, men ingen oplyser noget om hans fødsels- og dødsår. Heller ikke hans kone er kendt, kun at han havde en søn, Michel Hansen Holt, som førte slægten videre. Og det er selvfølgelig afgørende når det drejer sig om slægtshistorie. For Hans Pedersen Holt kom naturligvis ikke ud af det blå. Der er oplysninger om flere i slægten tidligere i 1600-tallet, hvoraf nogle også boede på gården Holt. Det har bare været umuligt at bestemme slægtskabsforholdene, dvs. hvordan de var i familie med hinanden. Og der foreligger ikke noget om deres ægtefæller, søskende eller andre familierelationer.

2 x Hans Pedersen Holt

Det er dog meget sandsynligt at den Peder Hansen Holt, som er nævnt på gården i 1670, var hans far. Og at dennes far havde samme navn som hans søn, altså Hans Pedersen Holt.
Den tidlige (ældre) Hans Pedersen Holt er omtalt i 1662 (Ravn 1918:407-408);
“Som de fleste andre af Egnens Byer var Erritsø slemt medtaget efter Svenskekrigen 1657-60. Dette vil man se af nedenstaaende Afskrift af en Jordebog i Rigsarkivet over Byens Gaarde og Beboere 1662:

… Hans Pedersen Holts Fæstegaard, her er bygget noget igen.”

Og det er sandsynligvis også ham, der er nævnt i matriklen 1663/1664, nævnt i samme kilde (s. 424), hvor der er en (ufuldstændig) opregning af beboere på gård nr. 27

“Gaard Nr. 27. Hartkorn 1688: 5 Tdr. 3 Fdk. 2 Alb. Beboere: 1634: Peder Andersen, 1653: Niels Pallesen, 1663: Hans Pedersen Holt, 1670: Peder Hansen Holt, 1688: Hans Pedersen Holt, 1733: Thomas Mikkelsen Holt, før ham Mikkel Holt…”

Den Hans Pedersen Holt, der er nævnt i matriklen for 1688, er derimod den sene (yngre) Hans Pedersen Holt. At der er tale om to forskellige støttes ikke bare af rækkefølgen af navne (Hans Pedersen > Peder Hansen > Hans Pedersen), men at den første Hans Pedersen Holt må have været på gården før Svenskekrigen 1657-1660 og kun meget usandsynligt kunne være i sin bedste alder så sent som omkring år 1700.

Omtale i tingbøgerne

Hans Pedersen Holt (den yngre) omtales flere gange i Holmans, Elbo & Brusk Herreders Tingboger i årene 1695-1700, bl.a. i 1695, 1696 og 1698:

“Tj er bleven udmeldt efterschrefne Mænd, Nemlig Peder Jeßen i Kongsted, Peder Nielsen ibd: Mourids Hansen i Erresøe, Peder Roed ibd: Ebbe Jensen, Jens Frandsen, Jens Jensen ibd: Hans Pedersen Holt i Erresøe, som paa Torsdag 8 dage haver at møde paa Aastederne og deris forretning der efter her till tinget afsige, at møde klochen 8”
(Skal møde til syn i en sag, 1695)

“Christen Pedersen i Tolstrup, Willum Frandsen i Høÿrup, Søren Sørensen i Starup, Laurids Madsen i Hostrup, Thomas Mortensen i Piedsted, Anders Riber i Bredstrup, Jørgen Nielsen i Follerup, Hans Pedersen i Erresøe.
Forbemeldte Ote Mænd er udtagen till tingmænd som er bleven advahret at møde i god betiden om
tingdagen saa fremt de eÿ efter K:M: Allernad: forordning vill undgielde.”

(Udtaget til tingmand, 1696)

“Widere for Retten fremkom Jens Jensen Smed, Hans Hansen Bull, Peder Hansen Elkier, Moritz Hansen, Jep Tomsen, Peder Madsen, Hans Nielsen Hougaard, Hans Pedersen Holt, Mads Madsen, Hans Madsen, Jens Povelsen, Niels Espensen, Hans Ronning, Jørgen Nielsen Smed, Niels Hansen Børup, som samptl: wandt oc vedstod Peder Tuesens for indførte windes besvarelser i alle maader saaledis at være, der paa de samptl: aflagde deris Eed oc bad sig Gud til hielp.”
(Vidner i en sag, 1698)

Tingbøgerne er transskriberet og lagt på nettet af Gert Hviid, Børkop Lokalhistoriske Arkiv: https://www.borkophistorie.dk/retshistorie.html

Præstens medhjælper

I 1687 var Hans Pedersen Holt med i et samling mænd, der skulle bestemme, hvilke stole i kirken de enkelte familier skulle have, – noget der kunne være strid om på den tid. Her skrives navnet “Hans Persen Holdt”. Stoleanvisningslisten blev lavet af følgende:
“Anno 1687 den 5. Septbr. vare vj underschrefne udi Eretzøe Kirche udi Præsten Hr. Jochum Reimers och hans Medhielperis Per Borløfs och Hans Persens Nerverelse at lade anteigne Stoelestaderne, som de af gamel Tied haffuer veret uddeelt, effter huilchen Opteignelse, de ere blefuen opbygdt och betaldt, nemblig Per Thusen, Hans Persen Holdt, Lars Larsen, Jens Jensen Smedgard, Per Lasen, Hans Neelsen Haugaard, Matz Matzen, Niels Espensen, Michel Hansen,
Bødcher Per Persen Berg, Jens Jensen Smed.”

(Fra Marius Hansens artikel om Erritsø gamle kirke, trykt i Vejle Amts Årbøger 1915 (s. 234-235)
– I samme udvalg er i øvrigt en anden i vores slægt, Peder Michelsen Thuesen, her kaldet Per Thuesen (og Thusen) f. ca. 1645, d. efter 1698 – Iver Andersen Holts oldefar.
Længere nede i teksten med stoleanvisningen (ikke citeret her) indgår også en “Søren Holt”, som jeg ikke kender fra nogen andre kilder. Det mest sandsynlige er, at han har været Hans Pedersen Holts bror.

Det er sandsynligvis også Hans Pedersen Holt, der optræder i en optegnelse fra år 1700, hvor “Hans Pedersen” er medunderskriver på et kirkesyn sammen med Peder Borlef:

“Efter kongl. Befaling synes Kirken i Foraaret 1700, og Synet siger:
Erridsøe Kirche
Er Hans Kongl. Maytts egen Kirche, har i forrige Tiider formedelst fientligt indfald verit gandske øde; men er nu ved Kirkens Indkomst og Guds børns foræringer bragt i den stand, at den aldeles ingen Mangel findes enten paa Grundvold eller paa Mure, tag, Vinduer, Ornamenter, torn eller loft.
I Tornen En Klocke, som kand ringis, er dog ickun meget liiden, saasom dens forrige store Kloche er af fienden bortført og skal siden være ophængt i Gaarslef Kirche; men denne til Kirehen forærit.
Mangler aleneste en Altertafle. Kirchen har og tilforn værit med blye betechet, men blev af fienden gandske bortrøfued, er nu igen med steen betecht.
At saaledis vedtagne Siun er befundne, testere vj undertegnede.
Jochum Reimer.
m. p. pria.
P. B. (Peder Borlev). M. M. S. (Madtz Madtzen).
P. I. S. (Peder Jensen). H. P. S. (Hans Pedersen).”

Sognefoged

Peder Borlef og Hans Pedersen Holt var åbenbart nærtstående, hvilket yderligere ses ved sager for Holmans, Elbo & Brusk Herreders Tingbog 1698, og de to var sognefogeder i Erritsø lige efter hinanden. Peder Borlef (Borsløff/ Borløf /Borlev/ Boellev/ Boerlev/ Borlou er set som variationer) er nævnt år 1700, og fra 1704 til 1707 “Hans Pedersen”.
(Kilde: http://geltzer.dk/artikler/kilder/sognefogeder.php#erritsø – ikke tilgængelig aug. 2023).
Det er efter alt at dømme Hans Pedersen Holt. Tilnavnene blev dengang ikke altid nævnt. Der var en anden Hans Pedersen på denne tid i Erritsø, men han ses ikke at have været nævnt for offentlige hverv.
At dømme efter de opgaver og roller, Hans Pedersen Holt og Borlef havde, har de haft en ledende position i Erritsø. Peder Borlef, egl. Peder Nielsen Borlef, gård nr. 28 i Erritsø, var født ca. 1640. Han nåede at blive sognefoged igen inden han døde i 1710.

Peder Hansen Holt

Som nævnt ovenfor er Hans Pedersen Holts (formodede) far, Peder Hansen Holt, nævnt på gården Holt i 1670. Jeg har ikke fundet oplysninger om, hvornår han blev født og døde, men jeg er næsten sikker på at det er ham, der optræder i en noget speciel sag, hvor hans søsters søn blev væltet ud på kirkegulvet i Erritsø kirke af Mads Simonsen Kjær (noteret som beboer på gård nr. 1, Snaremosegård, 1664):

“Tirsdag den 18de July 1648 fremstod Peder Hansen af Erritzøe, som havde ladet stævne Madts Simonsen (Kjær), fordi sidstnævnte den 7de Juni sidstforleden, som var en af de 3 store Bods- og Bededage, under Gudstjenesten i Erritzøe Kirche havde stødt hans Søstersøn Peder Pedersen (Lassen) af hans Stol ud paa Kirchegulvet efter menige Folks sandfærdige Vidner, paa Eldboe Herreds Ting den 27de Juni, hvor Sagen første Gang var for Retten…”
(Marius Hansen: “Erritsø Gamle Kirke” s. 234, samme kilde som nævnt ovenfor)

Peder Pedersen Lassen var da ca. 8 år gammel (var født 1640), søn af Las Pedersen og (ukendt fornavn) Hansdatter. Sidstnævnte har altså have været Peder Hansens søster, og det passer med navnet – hun har været datter af Hans Pedersen Holt (den ældre). Det virker også rimeligt mht Peder Hansen Holts alder, at han i 1648 var en voksen mand.
Hvis det var ham, er det meget interessant for slægtens historie, for så var der allerede på dette tidspunkt forbindelse mellem Lassen og Holt, som senere blev gift ind i hinanden flere gange, næste gang da Peder Pedersen Lassens sønnesøn, Hans Nielsen Lassen blev gift med en Holt, Johanne Hansdatter, hvis oldefar var Hans Pedersen Holt (den yngre).

Tidligere Holt’er

Udover Peder Hansen Holt og Hans Pedersen Holt den ældre er der kilder, som omtaler 2 andre i slægten tidligere i 1600-tallet.

(1) Peer Pedersen Holt / Peder Pedersen Holt
“Efterskrevne mænd hver aftinget 12 sk. fordi de sad overhørige med at arbejde ved gallejen, som K.M. lod bygge her for Kolding: Lille Niels Hansen i Store Ullerup, Hans Madsen og Peder Lund i Hyby, Peder Hansen og Jep Madsen i Handrup, Hans Lund i Vejlby, Jep Pedersen og Peder Sørensen i Trelde, Niels Thomassen og Peder Gregersen i Erritsø, Poul Jensen, Joen Jensen, Jens Mikkelsen, Claus Andersen, Las Pedersen, Villads Hansen, Mikkel Thomasen, Peer Pedersen Holt, Ude Nielsen i Taulov Nebel, Hans Griis, Jep Simonsen i Børup, Peder Sørensen i Oddersted og Mikkel Pedersen i Kongsted.”
(Koldinghus Lens optegnelser for årene 1612-1613)

Peer Pedersen Holt står her som boende i Taulov, men da man ikke skelnede klart mellem Peer/Per og Peder, og da perioden synes at passe, antager jeg er det er den samme som Peder Pedersen Holt, nævnt som far til Mads Pedersen Holt:

“- Mads Pedersen i Erridsø, fæstet en gård sammesteds, som hans fader Peder Pedersen Holt oplod ham; 15 dlr., 1 okse”
(Koldinghus Lensregnskaber 1622/23)

Peder Pedersen Holt er også nævnt i 1637, sammen med Hans Pedersen – og hvis Hans Pedersen er hans søn, kan det være Hans Pedersen Holt (den ældre) – i så fald første tidspunkt, han optræder i de kilder, jeg har kendskab til:
“– 14. jan. 1637 blev følgende bol og huse fæstede, som Hans Jensen i
Søholm tilforn alle havde i fæste, og nu er blevet fradømt:
— Peder Nielsen i Børup, et hus, 2 rdl.
— Søren Hansen i Børup, et hus; 2 rdl.
— Anders Jørgensen i Skærbæk, et hus; 2 rdl.
— Mads Christensen i Skærbæk, et hus; 2 rdl.
— Hans Andersen, Hovborre Møllested; 2 rdl.
— Hans Pedersen og Peder Pedersen Holt i Erritsø, et hus; 2 rdl.
— Oluf Lassen i Handrup, et hus; 2 rdl.”

(Koldinghus Lensregnskaber – Komplette uddrag af indfæstning og stedsmål, samt opslagshenvisninger til sagfald. Ved Christopher Emil Hagedorn (med rettelser af Christian Grøndberg). Version 1.2, 8. december 2020)

(2) Mads Pedersen Holt
“23. juli 1633: Den Ålegård Trangård ved Erritsø land, den har ikke været opbygget siden fjenderne var i landet, hvilken ålegård Mads Pedersen i Holt? tilforn har brugt og Niels Pallesen nu kræves skylden af.”
(Koldinghus Len 1610-61 sagfald etc. komplette uddrag)

Mads Pedersen (Holt) er desuden nævnt i Koldinghus Lensregnskaber 1610-1661, hvoraf det fremgår at han havde overdraget fæstet af gården i 1631:
“14. jan. 1631… Niels Pallesen fæstet den gård i Erritsø, som Mads Pedersen oplod for ham; 8 rdl.”

Niels Pallesen

Niels Pallesen er jo tydeligvis ikke født Holt, men til gengæld er det meget sandsynligt at han er gift Holt, og at det er med en datter af Mads Pedersen Holt – skønnet ud fra oplysningen om at Mads Pedersen “oplod” gården for ham. Men jeg savner flere oplysninger for at kunne forklare hvorfor der optræder en Niels Pallesen (højst usædvanligt navn i Erritsø dengang) som beboer på gård nr. 37 (Munkgård) i 1634, altså kun 3 år efter at han havde skulle have overtaget fæstet af Holt, og at Niels Pallesen står som beboer på Holt i 1653. Gård nr. 37 var i en længere periode i Thuesen-slægtens eje (se: https://holt.dk/erritso-til-1800/thuesen-i-erritsoe/.
Jeg har ikke kunnet finde yderligere oplysninger om Peder Andersen, der står som beboer på gården Holt i 1634 – netop det år, i øvrigt, hvor Niels Pallesen er skrevet på gård nr. 37. Meget tyder på at Niels Pallesen faktisk flyttede dette år, men altså kom tilbage igen.

Konklusion

De spredte oplysninger, jeg har fundet om Holt-slægten før Hans Pedersen Holt (den yngre), viser at det er for usikkert at vælge en tidligere “stamfader”. Det kunne have være hans formodede far eller farfar, men reelt spiller det ikke nogen rolle da vi ikke har kendskab til at slægten begynder at dele sig i grene før hans søn Michel (Mikkel) senere får sønnerne Hans (født i Holt ca. 1695) og Thomas (samme sted ca. 1704). Bemærk i øvrigt at Michels førstefødte søn får det navn, han skal have, Hans, efter sin farfar.
Der har været en Peder Pedersen Holt på gården tidligt i 1600-tallet, hvis søn Mads overtog fæstet 1622/23. Derefter mangler der slægtsspor. Han har måske ikke fået en søn – der kommer i hvert fald ingen på Holt med efternavnet Madsen. Men han kan have fået en (ukendt) datter, som er blev gift med Niels Pallesen, som er på gården efter Mads.
Peder Pedersen Holt kan have haft yderligere en søn, Hans Pedersen Holt (den ældre), som var den, der rykkede ind på gården senest fra slutningen af 1650’erne. En enkelt optegnelse nævnt ovenfor, hvor de to nævnes sammen (1637), kunne tyde på det. Dermed får vi en slægtsrækkefølge i 1600-tallet med Peder Pedersen Holt > Hans Pedersen Holt (den ældre) > Peder Hansen Holt > Hans Pedersen Holt (den yngre). Det vil jeg trods alt anse for sandsynligt. Men de afløser ikke hinanden som beboere/fæstere på gården gennem hele århundredet. I den første halvdel er der også andre, hvoraf en eller to måske ikke er slægtninge.