Dokumenter fra 1479 og 1540
Dokument 1
Kilde: Gamle jydske Tingsvidner. Samlede og udgivne med Oplysninger, Register og Ordliste af O. Nielsen. København 1882
http://www.kb.dk/e-mat/dod/130021583902_color.pdf
Med dette dokument fra Elbo Herredsting fik væbner Anders Christiernsen af Egum godkendelse af ejendomsretten til de gårde, han og hans søskende havde arvet fra deres far, Christiern Andersen (se nedenfor om slægten). Den centrale passage er – efter bedste evne oversat til moderne dansk:
“…det gods i Erritsø, som Christiern Andersen, hvis sjæl Gud har, købte af hr. Bo Sommer, kannik i Lund, det gods det var i førnævnte hr. Bo Sommers besiddelse og i hans forældres besiddelse og siden i førnævnte Christiern Andersens besiddelse og endnu i hans børns besiddelse kvit og frit i alle måder og upåtalt for ret til frit gods i 60 år til fuldt mål til denne tid, og vi har aldrig hørt eller erfaret, at nogen mand har gjort krav eller indsigelse på førnævnte gods, så vidt vi mindes, enten i hr. Bos tid eller i Christiern Andersens tid … “
– Gården Holt i Erritsø nævnes i dette dokument ikke ved navn, men der optræder en “Per Holth”, som må have været “tingmand” i denne sag, en slags lægdommer. Han har sandsynligvis været fæster på gården Holt.
Dokument 2
Kilde: “Gamle dokumenter fra Fussingø”. I: Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. 3. Række. V. Bind. Udgivet af Det jydske historisk-topografiske Selskab, redigeret af Villads Christensen. København, i Kommission hos Tillges Boghandel, 1906-1908
https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/tracklinks.pl?uri=https%3A%2F%2Fdis-danmark.dk%2Fbibliotek%2F909371.pdf&biblionumber=30297
Her nævnes gården Holt ved navn. Og det bestyrker at der var tale om samme gård i Erritsø som i tingsvidnet fra 1479. Gården var ejet af Christiern Andersen af Quelstrup indtil skiftet i 1540, hvor gården og et bol lige Nord for gården, kaldet Helvede, gik til Niels Kieldsen og Albret Skeel, på deres hustuers vegne – Margrete og Kirstine, døtre af Christiern Andersen.
Efter dette år har jeg ingen oplysninger om gården før i 1600-tallet, se: https://holt.dk/erritsoe-gaarde-og-steder/holts-historie/
Sandberg
Som det ses af navngivningen i dokument 1 (og nedenfor) brugte slægten patronym. Det var først efter 1526, hvor adelen skulle tage faste slægtsnavne, de tog navnet “Sandberg”. Det virker mærkeligt at man navngiver med tilbagevirkende kraft, for de første generationer kaldte sig ikke Sandberg, – men det er set før også med andre slægter. Sandberg-slægten var først knyttet til trekantområdet med mindre herregårde i Højrup og Egum.
(1) Den første Sandberg kendt i Danmark var Anders, født ca. 1370.
(2) Hans 3. søn var Christiern Andersen af Højrup, Herslev sogn (få km N for Taulov), født omkring år 1400, død ukendt men i hver fald før 1479, som nævnt i tingsvidnet. Han fik med Mette Stangeberg 3 sønner, hvoraf den første var:
(3) Anders Christiernsen til Egum (få km NV for Fredericia). Og det er ham, der får tingsvidne i 1479. Han var i 1480 endnu i Egum, men 1486 på herregården Quelstrup (Kvelstrup) på Mols. Han blev i øvrigt landsdommer, 1487 Rigsraad. Sidst nævnt som levende 1505. Han fik med Sophie Jørgensdatter Skinkel (hvis far havde Egeskov slot) 1 søn:
(4) Christiern Andersen til Quelstrup, Højrup og Løjstrup, lensmand og landsdommer, antagelig født ca. 1470, men muligvis senere, død 1523 eller i hvert fald før 1540. Blev i 1520 gift med Anne Olufsdatter Sommer til Løjstrup (levede ca. 1475-1544). Om Sommer-slægten, se nedenfor. De fik 6 børn, hvoraf de 3 er nævnt i dokumentet fra Fussingø den 1. august 1540 (ovenfor), nemlig Anders, Margrethe og Kirstine (Kirsten).
(5) Niels Kieldsen og Albret Skeel fik på deres hustuers, Margrete og Kirstine Christiernsen Sandbergs vegne, en række tilsyneladende mindre ejendomme navnlig i Elbo og Holmans herreder (Fredericia-området), herunder gården Holt, mens sønnen Anders Christiernsen Sandberg (død 1567) fik herregården Quelstrup på Mols og andre gårde i Midt- og Østjylland. Han havde desuden Løjstrup og købte i 1544 Isgaard (Mols) af kronen.
Sommer
Herregården Løjstrup (Laurbjerg sogn, Galten herred, Randers amt) var fra 1408 ejet af Sommer-slægten, den første formentlig Christen. Den næste var sønnen Oluf, der var på Løjstrup 1453-1488. Hans datter med hustruen Anne Timmesdatter (Rosenkrantz), også kaldet Anne, arvede Løjstrup, og da hun blev gift med Christiern Andersen til Quelstrup (nævnt ovenfor som 4. generation Sandberg) kom Løjstrup i Sandberg-slægtens eje. (Kilde bl.a. Danske Slotte og Herregårde 2. udg. 1967, 14 Djursland).
Jeg har forgæves søgt at finde en forbindelse mellem Bo Sommer (nævnt i dokument 1) og Sommer-familien på Løjstrup. Ejheller har jeg fundet hans forældre. Men det ville være mærkeligt hvis der ikke var en forbindelse, da han solgte en række ejendomme til Sandberg-slægten. Flere iagttagelser tyder på at Bo Sommer har tilhørt en anden gren af Sommer-slægten, som er knyttet til trekantområdet og Nord-Fyn, ikke Jylland. Han optræder bl.a. i forbindelse med at Tue Gummesen af Skovsbo (Rynkeby sogn) i 1437 testamenterer to ejendomme, en i Vejlby og den anden i Erritsø, “… i nærvær af de hæderværdige mænd, hr. Knud Foged, kannik i Århus, og Bo Sommer, præst, sammen med andre troværdige mænd.”
http://diplomatarium.dk/dokument/14370122001
En forbindelse til slægten Thuesen fremgår af et notat fra 1449:
Kilde: Chronologisk Fortegnelse over hidtil trykte Diplomer og andre Brevskaber til Oplysning af den danske Historie fra de ældste Tider indtil Aar 1660. Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, J.D. Qvist, 1889. 1. bind, Anden række (s. 706).
Her giver han sin frænde (slægtning), Jes Tuesen, fuldmagt til at skøde 2 ejendomme, en i Roerslev og en i Staurby (begge kort Øst for Middelfart) til Eggert Frille.
– De to kilder er ikke relevante for gården Holt, men for slægten Holt, – for de støtter den hypotese, “Fredericia Slægtsforskning” fremsatte i Lassen-slægtsbogen fra 1977, at Thuesen-slægten i Erritsø efter 1500 var efterkommere efter Thuesen og Sommer-slægten på Fyn. Iver Andersen Holt, født Thuesen, blev gift med Maren Thomasdatter Holt, og alle deres efterkommere – herunder den gren af Holt-slægten fra Erritsø, jeg selv tilhører – har således Thuesen i Erritsø som aner. Dermed muligvis også rødder i Sommer-Thuesen slægten i senmiddelalderen. Om Thuesen i Erritsø se: https://holt.dk/erritso-til-1800/thuesen-i-erritsoe/
Efter 1540
Gården Holt har næppe været været ejet af Sandberg-slægten i mange år efter 1540, for i årene 1578-1579 fik Frederik 2. gennemført mageskifter med adelen og Ribe Kapitel og samlet alt gods i Anst, Brusk, Elbo, Holmans og Jerlev herreder under kronen, underlagt regnskabslenet Koldinghus, fra 1680 Koldinghus Rytterdistrikt. Fæstegodset blev i 1765-1767 solgt på auktion, og i 1765 blev gården Holt købt af Iver Andersen Holt f. Thuesen (til selveje) nævnt ovenfor. Han havde overtaget fæstet af gården fra sin svigerfar Thomas Michelsen Holt i 1755 ved ægteskab datteren Maren.
Konklusion
Gården Holt i Erritsø har formentlig eksisteret længe inden den optræder med navn i et dokument, der er fundet af eftertiden. Første gang, jeg har kendskab til, er i et af de “gamle dokumenter fra Fussingø”, 1. august 1540. Men gården er utvivlsomt også blandt de ejendomme, der omtales i et tingsvidne i Elbo Herred 1479. Heraf fremgår at gården dengang ejedes af Sandberg-slægten, men at de nævnte ejendomme tidligere havde tilhørt Bo Sommer, præst og kannik i Lund, og før ham var ejet af hans forældre. Hvem de var, har jeg ikke fundet ud af, men Bo Sommer må have været voksen da han var nævnt i 1437, og det er derfor sandsynligt at gården var ejet af Sommer-slægten helt tilbage i 1300-tallet.
Denne artikel handler om gården, ikke slægten. Men Per Holth nævnt i 1479 kan vel være den først kendte Holt i den slægt, der begynder at kunne identificeres i 1600-tallet. J. J. Ravn og Henrik Ussing skrev således i deres artikel om stednavne i Holmans og i Elbo herreder (Namn och bygd IV, 1916, s. 17-48) at “der er den største Sandsynlighed for, at denne Per Holths Efterkommere har haft Gaarden i uafbrudt Rækkefølge lige til vor Tid.”
– Jeg tror, man må nøjes med en vis sandsynlighed. Men navngivningen støtter hypotesen, for fornavnet Per/Peder og patronym Pedersen bliver brugt adskillige gange i 1600-tallet og senere.
Når Per Holt er nævnt i tingsvidnet, har han næppe været hvem som helst i Erritsø, og når gården i 1540 nævnes ved navn, må den have været forholdsvis stor. Som andre gårde på egnen blev den ødelagt under svenskekrigene 1657-1660, men genopbygget af Hans Pedersen Holt “den ældre” (se artiklen https://holt.dk/erritso-til-1800/stamfaderen-hans-pedersen-holt/).
Endnu løsere end det mulige slægtsskab med Per Holt, men interessant, er den mulige forbindelse tilbage til Sommer- og Thuesen-slægterne, for hvis den er rigtig har Holt-slægten fra Erritsø også aner tilbage til dem, der ejede gården før den blev solgt til Sandbergerne i 1400-tallet.
(Opdateret 17-08-2023)