Svend Kristensens bog om sine barndomserindringer er nu frit tilgængelig på holt.dk

Læs: Fra min barndoms tid
Ved klik på dette link åbnes et .pdf dokument, der kan læses direkte i din Internet browser eller åbnes i fx Adobe Acrobat eller en anden PDF-læser. Dokumentet er egnet til udskrivning.

Svend Kristensen (1919-2021) fra Søby ved Kølkær kom ind i Holt-slægten ved ægteskab med min faster, Kirsten (f. Holt 1918-2001). De to mødte først hinanden i 1953 og blev gift i 1955, men Svend og hans familie lærte allerede min far, Jens Holt, at kende da han var præst i Kølkær fra 1943-1948.

Svend blev over 101 år gammel og var i næsten 3 menneskealdre en del af Holt-slægten fra Taulov. Faktisk har han været mere integreret i Holt-slægten end flere i sin generation, der var født Holt. Det skete paradoksalt nok fordi han og Kirsten i 1956 emigrerede til USA, hvor de boede til 1999. Som følge af deres jævnlige længere ture til fædrelandet blev det dem, der kom mest rundt for at besøge familien. Ene af alle holdt de forbindelsen med alle, og de arrangerede en familiefest hvor hele Holt-familien Taulov (Lorents’) blev inviteret – den eneste gang, dette mig bekendt er sket. Det var til deres sølvbryllup i 1980.

Det var en særlig glæde og ære for mig at Svend overdrog sit manuskript og gav mig frie hænder til at udgive det som bog. Jeg er født i præstegården i Kølkær 1945, få kilometer fra Svends barndomshjem i Søby. Med denne udgivelse bliver der således bundet en sløjfe over mange årtier og lange afstande tilbage til vores fælles udgangspunkt.

Jeg flyttede fra Kølkær som barn, og det var først efter 2001, da min faster døde og blev begravet dér at jeg mere jævnligt begyndte at vende tilbage – i selskab med Svend. Hans forældre og to søskende ligger i samme gravsted – eller rettere lå, for det store familiegravsted er ryddet fordi ingen i Svends familie ville betale for vedligeholdelsen – og menigheden i Kølkær åbenbart er ligeglad med mindet om en familie, der ellers i høj har præget sognets historie, bl.a. var Svends far sognefoged.

Det var altid interessant at køre rundt i området med Svend, noget jeg gjorde indtil han næsten var 100 år gammel. Han huskede som en elefant og kunne fortælle en masse om folk og steder – hvilket bevidnes i rigt mål af hans erindringer. Og vi har begge holdt af landskaberne og naturen i området. Der findes højere bjerge, mildt sagt. Men er man vokset op i Vestjylland føles det rigtigt langt ind i sjælen at være der. Vi var selvfølgelig altid rundt om Søby sø, og så holdt vi en pause med spisning hvor der er udsigt over søen og de arealer, hvor Svends barndomshjem, Ulbækgård, engang lå – før det forsvandt under brunkulsbrydningen.

Jeg skriver mere om baggrunden for udgivelsen i bogens efterskrift. Her slutter jeg af med håbet om at læserne vil få en god oplevelse, for bogen er på mange måder overraskende, interessant, oplysende, tankevækkende…

Paul Holt
19.12.2016 – opdateret 6.1.2021 efter at Svend døde den 1.1.2021